I Danmark har vi altid haft tradition for, at skolerne arrangerer studieture, til diverse steder. Med de seneste års fokus på, at skulle spare penge i statens budget, er studieturene desværre blevet kritiseret af flere politikere. Jeg tror det skyldes, at politikerne leder efter steder, som de nemt kan spare nogle penge, da de har brug for at påfylde diverse valgløfter. Valgløfter er sjældent gratis, og derfor leder de desperat efter penge fra områder. Det er åbenbart populært for politikerne, at argumentere for, at studieture er spild af penge. Men det er kun fordi det er lykkedes for dem, at give et fordrejet billede af, hvad folkeskolens rolle er. Retorikken har nemlig de seneste år været, at folkeskolen blot er et sted hvor man sender sine børn hen, så de kan lære Dansk, Matematik og Engelsk.
De fleste forældre og skolelærer ved godt, at folkeskolen har en meget større og vigtigere rolle, end blot de faglige kompetencer. Det er nemlig i folkeskolen man lærer, at komme godt ud af det med hinanden, og bygger sin lyst og interesse for, at lære nye ting. Det er specielt her studieturene kommer ind i billedet.
At undervise i ting på et udelukkende teoretisk niveau, kan måske fungerer udmærket på gymnasiet og universitet. Det kan lade sig gøre, fordi de studerende allerede er passionerede omkring det, der bliver undervist i. Hvor har de fået denne passion fra? Sandsynligvis fra folkeskolen.
Det er nemlig være svært at forstå hvorfor man skal lære om Tyskland og det tyske sprog, når man sidder i et kedeligt og gråt klasselokale. Men når man pludseligt er på en studietur til Tyskland, så får undervisningen kontekst, og nogle bliver fuldstændig bidt af at lære mere.
Hvis man kigger udefra på det faktum, at min folkeskole arrangerede en studietur, der involverede camping med badeland, så kan det selvfølgelig virke som nemme penge at spare. Men vores studietur foregik jo ikke kun i badelandet. Det var meget mere end sjov og ballade. Vi lavede en masse aktiviteter, hvor vi arbejdede godt sammen, og var involverede i kreativ problemløsning. Samtidig byggede vi stærkere bånd til vores klassekammerater, og fik et mere venskabeligt forhold til vores lærere.
Der er så mange grunde til, at de studieture vi har uddannelsesinstitutionerne, er så vigtige. Derfor håber jeg at mange flere mennesker vil træde frem, og fortælle hvorfor lige præcis deres studietur havde en positiv effekt på deres liv og uddannelse. Ellers risikerer vi, at politikerne skærer budgetterne så langt ned, at det ikke længere er muligt at tilbyde studieturer. Det ville være et stort tab, og det er vores børn der kommer til at lide under det.
