Det er svært at skrive denne artikel, og stadig påstå at jeg er en meget beskeden person. For hvordan kan man sige ”Jeg er meget beskeden” på en beskeden måde? Så det opgiver jeg bare. Jeg kan dog fortælle, at andre mennesker generelt siger, at jeg er et godt menneske. Der må du bare stole på mig – pointen med denne artikel holder uanset hvad. Men grunden til jeg bringer det op er, at jeg på min 25 års fødselsdag besluttede mig for at gøre noget meget grænseoverskridende. Jeg satte mig ned, og skrev et langt brev til de 15 mennesker, jeg anså som værende mine bedste venner. Her spurgte jeg dem om, hvad de mente var min største ”fejl”: hvilken del af min personlighed, som de mente jeg kunne stramme mest op på. Jeg fik idéen til at skrive dette brev, fordi jeg op til min 25 års fødselsdag var begyndt at føle mig utroligt angst. Jeg vil i dag beskrive det som min ”kvartals-livs-krise”: jeg var cirka en fjerdedel inde i mit liv, og jeg følte mig fortabt. På overfladen så mit liv godt ud. Masser af gode venner, et godt arbejde, og endda en hobby som jeg kunne bruge timevis på uden at komme til at kede mig. Men der var et eller andet der manglede. Jeg følte at jeg var kommet til at ”sidde fast” i min personlige udvikling, og at jeg stadig ikke var helt tilfreds med, hvem jeg var som menneske. Men jeg havde svært ved at sætte finger på, hvad det var der skulle være anderledes. Så jeg mandede mig op, og spurgte mine venner til råds. Der skulle et langt brev til, for at kommunikere, at jeg virkeligt havde brug for deres mest ærlige svar. Det var okay, hvis det gjorde ondt. Det var faktisk godt hvis det gjorde ondt: for så var det noget, jeg havde brug for at høre.
Det jeg fik at vide var, at jeg var for godhjertet. Jeg gav folk, der ikke fortjente det, alt for mange chancer. Mange af dem sagde det samme og pegede på de samme eksempler: jeg blev holdt tilbage af, at jeg ikke sagde nok fra.
Så nu er jeg begyndt at give folk 3 chancer, før jeg giver slip. Og ikke kun mennesker – jeg gør det samme med butikker og lignende. Der var en online butik jeg altid plejede at købe biler på, men de blev ved med at lave rod i det, hvis kostede mig både tid, besvær og i sidste ende penge. Så jeg skiftede over til at handle hos Bjarne Nielsen, og har ikke fortrudt det spor. Jeg har skåret kontakten til nogle mennesker, som jeg nu kan se blot har udnyttet mig gang på gang. Mit liv er blevet en hel del bedre efter min politik med 3 chancer, og det hele kører på skinner i dag. Jeg er samtidig så meget gladere: det har hjulpet på mit selvværd, at jeg ikke finder mig i hvad som helst længere.
