En af de største grunde til, at folk vælger at købe en brugt bil i stedet for en ny bil, er fordi der er mange penge at spare. Uanset om man er rig eller fattig, så er der ikke nogen der er interesserede i, at betale for meget for noget. Der er selvfølgeligt visse fordele ved at købe en ny bil, men for de fleste mennesker er det næsten altid en bedre handel, at købe en brugt bil, end at bruge penge på en ny bil. Prisen på brugte biler er nemlig altid betydeligt lavere, end en tilsvarende bil købt fra ny. Hvis du er så heldig at finde en brugt bil, der er blevet købt for blot en måned siden og stort set ikke har forladt ejerens garage, jamen så kan du godt regne med et betydeligt afslag i forhold til nyprisen, selvom bilen reelt er i samme stand som da den blev købt. Det er nu engang bare sådan markedet for biler fungerer.

Så når du handler brugt får du altså næsten altid en god handel, sammenlignet med hvis du havde købt en ny bil. Det er selvfølgeligt en god ting, men det betyder desværre ofte, at folk ikke forhandler hårdt nok om prisen. Når du snakker med sælgeren af bilen, så skal du ikke stå og sammenligne den tilbudte pris med det, som bilen koster fra ny af. For det er ikke den rigtige sammenligning: det er jo ikke en en ny bil. Du er ved at handle brugt, og det betyder, at du selvfølgeligt skal sammenligne med priser på andre brugte biler. Og du skal ikke være bleg for at presse prisen så langt i bund som det er muligt. Du skal altså for alt i verden ikke starte forhandlingerne ud med en tankegang om, at du allerede har fået en god pris, fordi du står og sammenligner med nypris.

Så det første skridt til at forhandle den bedste pris på brugte biler er, at indsamle information om, hvad den gennemsnitlige brugtpris er. Slå op i Den Blå Avis, tjek internettet og besøg gerne et par forskellige brugtbilsforhandlere. Selv hvis du ikke kan finde nøjagtigt den samme bilmodel, så noter prisen end for lignende biler. På denne måde danner du dig en realistisk idé om hvordan markedet ser ud, og kan altså kalibrere din idé om hvad en ”god pris” er, så du forhandler ordentligt.

Inden du tager hen for at snakke pris, så beslut dig for hvad du maksimalt vil betale. Du skal gøre alt hvad du kan for ikke at ende på den pris: men det vigtigste er, at du aldrig accepterer en pris der er højere. På denne måde sikrer du dig imod at blive manipuleret af sælgeren, og du vil være langt mere overbevisende når du siger at prisen er for høj, og at du er villig til at gå hvis den ikke kan blive lavere.