Alle forældre ved, hvor dyrt det er at have et barn. Nogle unge joker måske med, at de kan tjene nemme penge ved at få børn og indkassere børnechecken, og jeg håber bestemt ikke de lærer den fejl på den hårde måde. Børnechecken hjælper, men selv de fattigste i samfundet bruger generelt flere penge på børnene, end de får gennem børnechecken. Én ting er sikkert: alle forældre kan få gavn af at spare en smule.
En af de ting forældre bruger flest penge på er legetøj. Der er ikke nogen grund til at bruge mere end hundrede kroner om året på legetøj – dit barn kan endda have mere gavn af det. Den primære grund til at forældre køber legetøj er, at det er forventet. Den anden grund er, at barnet gerne vil have noget bestemt legetøj – og har spørger forældre generelt ikke, hvorfor deres barn er interesseret i noget bestemt legetøj. Nogle gange ved forældrene, at det bare er fordi et andet barn har det, eller fordi det var i fjernsynet. Er det en god grund til at dit barn skal have det? Kun hvis du vil lære dit barn, at det er berettiget til alt, hvad det vil have – og i så fald kan du godt regne med en del skrigen de næste mange år eller en pengepung, der er tom det meste af tiden.
Med alle ting til dit barn bør du overveje, hvad formålet er, og med mange ting bør du også tænke på, hvordan du giver det til barnet. Hvad skal dit barn lære af det, og giver du et indtryk af, at dit barn får en gave eller er det bare en ting, der lige pludselig er der. Der er også mange penge at spare ved at lave mad selv og kun give barnet sund mad. Det sparer dig også penge i den forstand, at du ikke behøver et høreapparat lige så tidligt, da et barn der spiser f.eks. fastfood, kage, og slik selvfølgelig bliver afhængig af de ting, og så skriger de, når de ikke må få det.
Der er dog nogle ting, der er nødvendige. For eksempel skal dit barn have vanter og flyverdragt til vinteren, børneregntøj til foråret og efteråret, og en hat til sommeren. Beskyt barnet, men lad endelig være med at købe mere, end der reelt er brug for – dit barn har ikke brug for den nyeste mode, og der er bedre ting dit barn kan lære at værdsætte end overreklamerede tegnefilmsfigurer. Hvis du gerne vil have, at din barn har noget på t-shirten, der gør ham eller hende glad, så smid en person på, som vil være et godt forbillede. Der er absolut ikke noget i vejen for, at dit barn kan lære at værdsætte Einstein, selv hvis det til at starte med bare er et fjollet ansigt, han laver, som barnet sætter pris på.