Er din store passion og hobby stjernetydning? Og er du også ved at indrette dit drømmehjem? Kan du nikke ja til disse to spørgsmål, er du landet det helt rigtige sted. Denne artikel har nemlig til formål at inspirere dig, som finder astrologien spændende og gerne vil inkorporere det i sin indretning. Er du ikke helt med på hvad astrologi er, så er det kort fortalt, læren om at tyde forbindelsen mellem himmellegemerne – altså stjernerne, månen og solen – og Jorden. Alle mennesker er fx født ind i et bestemt stjernetegn, og dette kan fortælle noget om, hvem du er som person. Det er selvfølgelig en del mere komplekst en beskrevet her, men er blot til at give en overordnet forståelse. I dag er der rigtig mange mennesker verden over, som interesserer sig for astrologi, og hvorfor ikke tage den skridtet videre og gøre det til en del af hjemmets indretning. Det er en måde at skabe personlighed i boligen på, og samtidig omgive sig med noget, som man finder interessant.

Skab personlighed med en stjernetegn plakat

En rigtig fin og simpel måde at få noget personlighed ind i boligen på, er ved at købe en stjernetegn plakat til væggene. En stjernetegn plakat kommer i to forskellige designs – et med stjernebilledet og et med stjernetegnets karaktertræk – og det er helt op til dig, om du bare vil have den ene hængende eller dem begge. Stjernetegn plakaten er lavet i neutrale farver, som passer perfekt ind i moderne og minimalistiske hjem. Du kan hænge din stjernetegn plakat i stuen, hvor dine gæster kan se den og lære noget om, hvem du er som person, eller du kan hænge den et mere privat sted som fx soveværelset.

Anderledes ’coffeetable’ bøger

I mange moderne og minimalistiske hjem finder man det, som kaldes for coffeetable bøger. Det er bøger som ligger på sofabordet, og er som regel bøger med flotte illustrationer og billeder af fx mode eller arkitektur. Bøger som i sig selv ser rigtig flotte og dekorative ud på sofabordet. Er din passion ikke mode og arkitektur, kan du i stedet vælge at dine coffeetable bøger skal handle om astrologi. Der findes nemlig et væld af spændende bøger om dette emne, og mange af dem har også flotte illustrationer. Et lidt anderledes og nytænkende ’take’ på coffeetable bøger.

Skab den rette stemning i hjemmet med krystaller

Krystaller har som sådan ikke rigtig noget at gøre med stjernetydning, men det er ofte nogle interesser som går hånd i hånd, sammen med en masse andre spændende emner. Krystaller skal eftersigende have forskellige effekter på fx det rum eller den person som bærer den. Nogle krystaller skaber en afslappende atmosfære, mens andre renser luften for negativitet. Der findes et meget stort udvalg af krystaller, som man blandt andet kan blive klogere på online. Men disse krystaller kan man altså placere i de forskellige rum i boligen, alt efter hvilken effekt de siges at have. I soveværelset vil man fx gerne have en krystal som renser og beroliger.