De fleste voksne kan køre bil, men det betyder ikke, at vi forstår alt om biler.
Og det viser sig, at det meste af det, vi tror vi ved, er helt forkert.

Vi her samlet 15 almindelige bilmyter.
Nogle er forældede, nogle er misforståelser, og der er en eller to, der er farlige. De er alle noget værre vrøvl.

Manuelt gear giver bedre brændstoføkonomi end automatgear.

Det var tilfældet i sin tid, da automatgear var noget relativt nyt.

Men nyere teknologiske fremskridt (såsom den trinløse transmission, der har et uendeligt udvalg af gear) udligner fordelen ved manuelle gear, og giver i visse tilfælde automatgear fordelen.

Du kan give din bil meget større ydeevne ved at fylde den op med jetbrændstof.

Overhovedet ikke — faktisk vil din benzindrevne bil ikke køre nogen steder hen med nogen som helst hastighed, hvis du kommer andet end benzin i tanken. Almindelige bilmotorer kan ikke forbrænde petroleum.

Sidste år var der en brændstofleverandør, der ved et uheld leverede jetbrændstof til en tankstation i New Jersey. Nogle biler blev fyldt op med brændstoffet og gik omgående i stå.

En kugle gennem benzintanken i en bil vil føre til en stor eksplosion.

En typisk scene i actionfilm er et øjeblik, hvor et velplaceret skud gør skurkens flugtbil til et flammehav.

Discoverykanalens “Mythbusters” beviste, at kugler i virkeligheden går lige gennem tanken — uden ild. Der er ingen antænding og ingen eksplosion.

Det er bedre for brændstoføkonomien at tænde for klimaanlægget end at åbne vinduerne.

Den her er sværere at få sat på plads. Mythbusters fandt, at en SUV med vinduerne åbne vil køre længere end en, der har klimaanlægget tændt. Consumer Reports undersøgte sagen og fandt, at klimaanlægget fører til en “anelse bedre brændstoføkonomi,” men anbefalede at bruge det alligevel for at holde føreren vågen og komfortabel.

For at få en sidste mening så vi på en undersøgelse udført i 2004 af GM og SAE. Den fandt, at det både for personbiler og SUV’er ved forskellige hastigheder gør sig gældende, at når klimaanlægget tændes (på middel indstilling) sluger bilen mere brændstof, end den gør med vinduerne rullet ned.

Hvis du bruger din mobil, mens du pumper benzin, kan det udløse en eksplosion.

Jeg fik engang skældud af en tante, der var overbevist om, at hvis jeg tjekkede min mail, mens hun fyldte tanken op, ville vi begge dø i et hav af flammer.

Federal Communications Commission undersøgte “rygter” om, at et trådløst signal kan antænde brændstofdampe og konkluderede: “Der foreligger intet dokumenteret tilfælde, hvor brugen af en trådløs telefon viste sig at forårsage en brand eller eksplosion på en tankstation” og “videnskabelig testning har dog ikke etableret en farlig sammenhæng mellem trådløse telefoner og brændstofdampe.”

Du får mere for pengene, når du fylder tanken op om morgenen.

Logikken bag den her er, at når temperaturen er kølig, er benzin mere kompakt, så du får mere brændstof for hver liter, du pumper.

Men som Consumer Reports forklarer, opbevares benzin i underjordiske tanke, hvor der ikke er store temperatursvingninger. Så den benzin, der kommer ud af dysen har stort set altid samme tæthed uanset hvornår, du vil pumpe den.

Hvis du gemmer dig bag en bil, vil det beskytte dig mod skyderi.

Endnu en almindelig manøvre fra filmene er at gemme sig bag bilen, når kuglerne begynder at flyve. Nogle kugler vil måske ikke være effektive nok til at skære sig gennem stål, men det er ikke noget, du kan regne med.

En Business Insider rapporter og tidligere marinesoldat Geoff Ingersoll har skrevet: “Biler er ikke dækning! De er et gemmested. Det er ikke som i film. Kugler går gennem biler. Det er bedre lige så stille at finde noget jord, sten eller stål at gemme sig bagved.”

Ukendte benzinmærker vil skade din bil.

Faktisk er der ingen god grund til at undgå tankstationer med mindre kendte benzinmærker, der er billigere. Varemærkestationer som Mobil og Shell kommer måske nok motorrensende tilsætningsstoffer i deres benzin, men brugen af generisk benzin vil på ingen måde skade motoren — den skal leve op til de samme standarder som det dyre.

Elbiler er mere tilbøjelige til at bryde i brand efter en ulykke end almindelige biler.

Er går historier om tilfælde, hvor der er gået ild i en Fisker Karma eller Chevy Volt, men sandheden er, at der også kan gå ild i benzindrevne biler under de rigtige (eller forkerte) forhold.

I 2012 undersøgte National Highway Traffic Safety Administration brandrisikoen ved ulykker forbundet med Chevy Volt og konkluderede: “NHTSA mener ikke, at Chevy Volt eller noget andet elektrisk køretøj har en større risiko for at bryde i brand end benzindrevne køretøjer.”

En Toyota Prius har dårligere benzinøkonomi end en BMW M3.

Den her kommer fra en episode af “Top Gear” fra 2009, hvor de lavede en prøve, hvor den stærke BMW faktisk fik flere kilometer pr. liter end den lille hybrid. Men det folk glemmer er, at prøven blev udført på en bane, hvor Prius’en kørte så hurtigt, den kunne, og BMW’en bare fulgte trop.

Ja, en M3 er mere effektiv end en Prius under meget specifikke forhold. Men hvis man kører på offentlige veje og gerne vil spare benzin, skal man vælge hybridbilen. Værten Jeremy Clarkson forklarede, “Det er ikke det, du kører i, der betyder noget, det er hvordan du kører.”

Du skal skifte olie hver 5000 km. Eller aldrig skifte den overhovedet.

Det var måske en god regel for ældre biler, men det nu er det en saga blot. Det er i den grad blevet modbevist, at det har fået sin egen side på Wikipedia. Som resultat har det affødt endnu en myte: Du behøver faktisk aldrig at skifte din bils olie.

Men mens de fleste moderne biler kan gå over 15000 km uden frisk olie, er det stadig nødvendigt at skifte den. For at tackle spørgsmålet, “Hvad hvis jeg aldrig skiftede olie i min bil, svarede “How Stuff Works: “Før eller siden, efterhånden som olien bliver mere og mere beskidt, vil den ikke virke smørende, og så vil motoren hurtigt blive slidt op og svigte.”

En beskidt bil har bedre brændstoføkonomi end en ren.

Ideen her er, at det pløre, bilen er sjasket til med, virker som forsænkninger på en golfbold og reducerer modstand. Mythbusters undersøgte sagen og fandt, at mudderpartikler faktisk skaber mere modstand — og kan reducere brændstoføkonomi med hele 10%.

Højere oktantal kan få din lav-oktan bil til at køre bedre.

Dyrere benzin er ikke mere ægte eller renere end standardversionen. Det er sværere at antænde for motorer med stor ydeevne, men det gør ingen forskel i din Camry.

Federal Trade Commission siger det helt enkelt: “I de fleste tilfælde er der overhovedet ingen fordel ved at bruge en benzin med højere oktantal end det, der anbefales i din brugervejledning.”

Røde biler bliver stoppet for hastighedsovertrædelser oftere end biler, der ikke er røde.

Med hensyn til hvilke biler der, der er mere tilbøjelige til at blive stoppet, gør farve ingen forskel. En undersøgelse af Quality Planning, udgivet af Forbes, afslørede at den bil, der får flest bøder, er Mercedes Benz SL klassens cabriolet. Det er ingen overraskelse, da 2013 udgaven går fra 0-100 på 4.4 sekunder ifølge Edmunds.

Cirkusser bruger faldlemme og andet fup til at stoppe alle de klovne ind i de småbitte biler.

Vi kan ikke love, at der slet ikke er fup derude, men der er ikke noget snyd, når det er en rigtig klovnbil.

Greg DeSanto, som er administrerende direktør for den International Clown Hall of Fame and Research Center, forklarede for Car and Driver at hemmeligheden er at tage alt, hvad man overhovedet kan, ud af bilen, “og så er det bare et spørgsmål om at klemme klovnene ind.”

Bonus: BMW-førere er de største skvadderhoveder på vejen.

Den her viser sig at holde stik. En trafikundersøgelse i 2012 så på, hvor ofte bilister standsede for at lade fodgængere gå over vejen. “BMW-førere var de værste,” fortalte forsker Paul K. Piff til New York Times.

Så ved du det.

Kilder til artikler: BildeleEkspert.DK og Mythbusters