At hygge sig inden døre med en god bog, mens regnen siler ned udenfor og vinden rusker i træerne, det er noget helt specielt. Alt det grå og triste forsvinder, og man lader sig føre med ind i universer og tilstande, der fremstår lyslevende for ens indre blik. Man bliver revet med i personernes skæbner og oplevelser og glemmer fuldstændigt, at man sidder i en sofa i Danmark, hvor vejr og vind raser udenfor vinduerne. Det er en herlig form for flugt, og sundt for sjælen.

Mange kender sikkert den svenske forfatter, Fredrik Backman, for hans herlige debutroman “En Mand Der Hedder Ove”, som er udkommet i flere lande. Her beskriver Fredrik Backman en midaldrende mand, der mildt sagt er godt gnaven på alt og alle. Han er mistroisk og vagtsom og har fuldstændigt mistet glæden ved livet. De fleste af os genkender tilstanden, hvor man er sygeligt optaget af andres fejl og fortrædeligheder, og helt glemmer alt det smukke, skønne og sjove ved livet. Hvis vi ikke kender det fra os selv, så kender vi garanteret personer, der minder om Ove.

Debattør og forfatter

Fredrik Backman er kendt i sit hjemland som debattør, blogger og skribent til forskellige tidsskrifter. Debutromanen om Ove blev omgående en bestseller i Sverige. Her genkendte man naboen og sig selv, og de vildveje, man kan komme ud på, selvom man blot bor i et helt almindeligt rækkehus i en forstad, og har et helt almindeligt job. Fredrik Backman kan beskrive dette tab af livsgnist og glæde, som kan overfalde en hver. Og med sin humoristiske tilgang får han os til at grine af os selv.

Find En mand, der hedder Ove på nettet

Bog & Idés er en af Danmarks største boghandlerkæder og har butikker fordelt over hele landet. Tilknyttet denne kæde er webshoppen bog-ide.dk, som på mange måder er en afspejling af de fysiske butikker. Her kan man finde flere bøger af Fredrik Backman og andre forfattere, både fra de skandinaviske lande og det store udland. Naturligvis er der også masser af dansk litteratur at finde her.