Der var en gang, hvor det at tage billeder var noget, man var nødt til at planlægge nøje på forhånd. Man var nødt til at anskaffe sig et kamera og nogle ruller med film. Da det var begrænset hvor mange billeder man kunne tage, var man nødt til at være meget omhyggelig med hvad man tog billeder af – filmen skulle jo nødigt gå til spilde! Men i dag er tingene helt anderledes. Alle render i dag rundt med en telefon i lommen, der har et imponerende godt digitalkamera bygget ind i sig. Der er ikke længere noget der hedder film, og der er så meget plads på de moderne telefoner, at man overhovedet ikke behøver bekymre sig om, hvorvidt der nu også er plads til et billede eller 100 mere. Takket være de indbyggede cloud-løsninger på både iPhones og Android telefoner er der helt bogstaveligt ikke nogen grænse for, hvor mange billeder man kan tage med sin telefon – altså så længe der er strøm på den!

Og det er da også noget vi har forstået at benytte os af. Folk tager billeder som aldrig før, og deler endda mange af dem direkte på de sociale medier. Det er derfor du kan logge ind på Instagram eller Facebook, og nærmest live følge med i, hvad dine venner får til aftensmad. Det er en forandring der har sneget sig ind i vores liv på en ganske naturlig måde, så vi tænker ikke rigtigt over det til daglig. Men hvis man lige træder et skridt tilbage, og overvejer hvordan det så ud for bare 10 eller 20 år siden, så er der sket en hel del!

Men én ting er at tage billeder af de gode ting i livet. Det føles ganske naturligt, og vi kan næsten ikke lade være med at gøre det. Når der kommer noget virkeligt lækkert mad på bordet, eller vi sidder og kigger på en smuk solnedgang, så er det nærmest per refleks at vores hånd går ned i lommen, og tager fat i telefonen, så vi kan snuppe et billede. Men hvad med de dårlige tider? Dem er vi ikke særligt gode til at tage billeder af.

Men det kan faktisk være en god idé, også at tage billeder af de irriterende ting i livet. Lige nu sidder jeg eksempelvis i min nyindkøbte ford focus, og kigger tilbage på billeder af den gamle bil, som jeg har kørt i de sidste 4 år. Den gamle bil var virkelig faldefærdig, og jeg havde mange problemer med den. Hver gang jeg gik i stå, havde start-problemer eller havde bilen nede at blive repareret hos mekanikeren tog et jeg billede. Og det er dem jeg kan kigge tilbage på nu, og grine af lettelse. Det får mig til at sætte endnu mere pris på min nye Ford Focus!