Prøv at forestille dig, hvis du var en genial computer programmør, og fandt en måde at automatisere dit arbejde på. Alt efter hvad du laver, kan det være, at det også kræver noget viden om robotter – men i teorien, burde det kunne lade sig gøre. Ville du gøre det? Bare læne dig tilbage, og så computeren eller robotten klare dit arbejde. Du ville have tid til familien, din hobby og til at hænge ud med vennerne. Du ville tjene de samme penge som før, og ingen ville være sure: den værdi du skabte før, bliver trods alt stadig skabt. Det er bare et produkt af et produkt, fremfor et produkt af dine egne hænder.

Det er nok en fjern drøm for de fleste, men der er faktisk nogen, der ikke bare har formået at gøre det, men at tage det til et endnu højere niveau: de har automatiseret hele virksomheder! Tænk lige over, hvor mange af de danske virksomheder, der kun lever i den digitale verden. Hvis man sælger et stykke software, så er der ikke nogen grund til at have en fabrik eller hundredevis af ansatte: når det første er blevet udviklet, så kan resten håndteres af robotter.

Den første robot er reklame robotten: den sender reklamer ud på diverse hjemmesider og sociale medier, og holder øje med, hvor mange klik de får. Den ændrer så på designet: prøver nye billeder, andre formuleringer af sætningerne, og ser hvad der virker bedst. Med vores nuværende niveau af kunstig intelligens, kan sådan en robot endda benytte sig af de seneste trends på sociale medier, og på den måde holde sig relevant uden indblanding fra et ansat menneske.

Den næste robot håndterer optimering af salgssiden. Her holdes der øje med hvor brugeren flytter musen hen, og hvor lang tid de er på side. Det er endda muligt at se, om du har lagt produktet i den digitale indkøbskurv, og hvor langt du er komme i betalingsprocessen. Hvis du skifter mening i sidste øjeblik, kan robotten kigge på alle parametrene, og vurdere hvad der “gik galt” (fra forretnings perspektiv), og optimere processen til at skabe flere salg.

Når brugeren har indtastet sine betalingsoplysninger, kan der helt automatisk blive trukket penge på kundens konto, og der kan afsendes en elektronisk faktura. Mange af de danske virksomheder er desuden sat op som abonnements-løsninger: og selv her, er der skruet helt op for automatikken. Hver måned trækkes der helt automatisk penge for abonnementet, og der er ikke behov for menneskelig indblanding.

Nogle finder det skræmmende, men for mange, er det her en fantastisk ting. De menneskelige ressourcer der før var nødvendige for kedeligt rutine-arbejde er nu blevet frie til, at efteruddanne sig og opnå deres fulde potentiale. Der er ikke længere nogen grund til, at have et kedeligt arbejde: hvis det er kedeligt, er det sandsynligvis noget, en computer kan klare.