Der er et spørgsmål, som vi ofte stiller til børn, men meget sjældent stiller til hinanden. Spørgsmålet er ganske enkelt: hvad er din livret? Det er et ganske simpelt spørgsmål, og børn svarer ofte hurtigt og uden en masse omtanke. Det er helt naturligt at have noget mad, som man virkeligt godt kan lide, og generelt foretrækker over de andre muligheder. Men hvorfor spørger vi ikke voksne om det samme?
Jeg tror det er af samme grund, som vi sjældent spørger hinanden hvem der er ens ”bedste ven” eller ”absolutte yndlingsfilm”. Det bliver af en eller anden grund tabu at have et hierarki for ting når vi bliver voksne. Jeg ved ikke hvorfor modenhed eller et bestemt antal fødselsdage skulle gøre, at vi ikke længere har personlige præferencer. Selvfølgeligt har vi da det! Det er da kun naturligt at vi kan lide nogle ting bedre end andre. Det er en del af det, at være menneske: alle vores beslutninger tager udgangspunkt i en opvejning af de ting vi værdsætter.
Men det er åbenbart ikke rigtigt noget man snakker om, og ikke noget man spørger om. Jeg vil tillade mig at bryde den regel lige nu, og spørge dig: hvad er din livret? Hvis du kunne få serverer en hvilken som helst ret lige nu, hvad ville du så vælge? Du har sikkert tænkt svaret før du har læst denne paragraf færdig. Godt!
Nu kommer mit næste spørgsmål: hvis din livret ikke kunne serveres i dag, men du kunne vælge hvad som helst andet, hvad ville du så vælge? Sagt på en anden måde: hvad er din anden yndlingsret?
Sådan kunne jeg blive ved med at spørge, ind til jeg har 30 forskellige yndlingsretter. Så kunne jeg ellers planlægge aftensmaden for den næste måned, og hver eneste dag ville du få serveret noget mad, som du virkeligt vil sætte pris på. Ville det ikke være absolut himmelsk?
Så hvorfor gør vi ikke lige præcis det? De fleste af os laver mad næsten hver eneste dag, men vi laver meget sjældent vores livretter. I stedet laver vi noget, som vi har lavet en million gange før, bare fordi det er nemt. Eller vi prøver en eller anden ny opskrift vi har set på internettet. Det er synd og skam: hvorfor ikke nyde, at vi kender vores livretter?
Det er derfor jeg synes valdemarsro aftensmad er så genial en kogebog. Her har Ann-Christine Hellerup Brandt, kendt fra Valdemarsro.dk, samlet mere end 200 livretter til hverdag og fest. Hvis du kombinerer opskrifterne i den bog, med de livretter du selv ved hvordan skal tilberedes, så kan hver dag blive til en fest! Forestil dig hvis hvert eneste aftensmåltid var noget du så frem til. Mad kan være så meget mere end næring!